Om Mobile Relate ApS

Mobile Relate har siden etableringen i 2007 indtaget en førende position indenfor kommercielle mobilkampagner i Danmark.

Forretningsbetingelser

Udbyder:
Siden 2007 har selskabet Mobile Marketing Scandinavia ApS med CVR-nummer 30490266 leveret SMS/MMS-løsninger i Norden. Selskabet skiftede pr. 1. december 2010 navn til Mobile Relate ApS, stadig med hovedkontor på Frederiksberg.

Ejerskab:
Mobile Relate ApS ejes 100% af Super Media Holding ApS, cvr. 30 49 01 77. Super Media Holding ApS er ligeledes hovedejer af selskaberne 1280 ApS, SMS donationer ApS samt B!LLIGSMS ApS. Direktionen udgør pr. 1. januar 2011 vores grundlægger Lars-Bo Johansen.

Adresse:
Mobile Relate ApS
Prins Constantins Vej 7
2000 Frederiksberg
Cvr-nummer 30 49 02 66

Revideret pr. 1. marts 2008.

1.0 Generelt
1.1 Abonnement
1.2 Lovgivning
1.3 SMS & MMS-tjenester
1.4 Scripts & Programmer
1.5 Ansvar
1.6 Ændring af forretningsbetingelser
1.7 Kontakt fra Mobile Relate ApS

2.0 Særlige betingelser vedrørende keywords
2.1 Registrering af keywords
2.2 Årlig afgift for keywords

3.0 Særlige betingelser vedr. SMS&MMS-gateway
3.1 Ansvar & Drift
3.2 Vedr. betaling fra debitorer
3.3 Særligt for API-tjenester

4.0 Særligt for grafisk design og programmering
4.1 Design og programmering

5.0 Særligt for platformsleje & hosting
5.1 Abonnement
5.2 Ansvar & drift
5.3 Backup

6.0 Særligt for mobile koncepter og moduler
6.1 Abonnement
6.2 Formål
6.3 Retningslinier
6.4 Dataejerskab
6.5 Ansvar & drift

_____________________________________________________________________________________________

Generelt

1.1 Abonnement:
Det forudsættes, at kunden er myndig for at tegne abonnement og har et gyldigt CVR-nummer.

Abonnementer forud faktureres kvartårligt, halvårligt eller helårligt, og kan til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds skriftlig opsigelse til udløbet af en abonnementsperiode, hvorefter Mobile Relate ApS fremsender en bekræftelse.

Abonnementet løber fra aftalens tegning og 6 måneder frem og forlænges derefter automatisk hver 6. måned til en ny abonnementperiode. Fejlbestilte abonnementer vil ikke blive tilbagebetalt. Ønsker Mobile Relate ApS at opsige et abonnement, kan dette ske med 30 dages skriftlig varsel og kunden forpligter sig til at betale perioden ud. Alle abonnementer omfatter 12 måneders binding. Keywords ligeledes 12 måneder. Keywords fornyes automatisk medmindre opsigelse har fundet sted rettidigt.

det tilfælde Mobile Relate ApS har fremsendt en faktura der dækker drift, anses det uanset om kundens underskrift foreligger, som accept af disse betingelser, hvorfor ny periode fornyes automatisk medmindre opsigelse har fundet sted.

Ved brud på forretningsbetingelserne kan Mobile Relate ApS uden varsel opsige og lukke et abonnement. Ønsker Mobile Relate ApS at opsige et abonnement uden forudgående brud på forretningsbetingelserne, vil restance svarende til resterende abonnement tilbagebetales til kunden.

Gene af andre abonnenter og overtrædelse af forretningsbetingelser vil blive betragtet som misbrug af Mobile Relate ApS’s ydelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning samt opsigelse af et abonnement. Mobile Relate ApS er i ethvert henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug.

Platformspakker kan til enhver tid ændres til et større eller mindre abonnement uden gebyr for op-/ nedgradering medmindre andet er aftalt. Det påviler kunden selv at holde Mobile Relate ApS løbende informeret om bopæl samt yderligere kontaktinformation til brug ved fakturering, opdatering eller generel henvendelse.

1.2 Lovgivning
Det er kundens ansvar at samtlige tjenester udbudt af kunden er omfattet af henholdsvis Forbrugeraftaleloven, Markedsføringsloven samt Rammeaftalen for mobile indholdstjenester. Mobile Relate ApS tillader generelt enhver form for information og distribution og markedsføring af mobile tjenester, der ikke er i strid med bestemmelser i den danske lovgivning, dog med undtagelse af pornografisk eller kontroversielt materiale som absolut ikke må forefindes på Mobile Relate ApS’s webservere. Mobile Relate ApS er altid suveræne i definitionen af begrebet “kontroversielt materiale”. Det påhviler kunden at have gennemlæst og forstået Brancheaftalen, og skulle kunden blive tildelt en bøde, vil denne blive viderefaktureret incl. gebyr. Betalingsfristen er netto kontant ved fakturadato, og udebliver betaling forbeholder Mobile Relate ApS sig ret til at lukke kundens hovedkonto.

Genåbningsgebyr pålyder 500,00 og faktureres ved lukning. Denne faktura udstedes og frigører ikke kunden for betaling af restance eller genåbningsgebyr. Bødeforlæg udstikkes af operatørerne, og bliver tillagt gebyrer for alle indvolverede parter. Bøder i forbindelse med overtrædelse af rammeaftalen kan ligge i størrelsesorden 4.500 – 15.000 DKK, hvorfor det anbefales at kunderne sørger for overholdelse af reglerne jvf. www.rammeaftalen.dk

Hos Mobile Relate ApS tilbydes kun forudbetalt SMS & MMS-trafik. Alle kampagner, moduler, workshops mv. er forudbetalt.

1.3 SMS & MMS-tjenester
SMS & MMS abonnementer er underlagt de normale forretningsregler mht. abonnement. Dvs. lagring og distribution af data, abonnementets løbetid/opsigelse samt ansvar m.m. Det er ikke tilladt at benytte Mobile Relate ApS websystemer til udsendelse af SPAM. Ethvert brud på denne regel vil medføre øjeblikkelig lukning af abonnement samt tilhørende services. Mobile Relate  ApS kan efterfølgende kræve erstatning svarende til de udgifter Mobile Relate  ApS måtte pådrage sig af evt. følgeskade eller sagsanlæg. Ydermere vil kunden kunne blive pålagt gebyrer.

Ethvert abonnement med adgang til Mobile Relate ApS webservere, mailservere og tekniske platform er underlagt regler angående SPAM.

API abonnement ved Mobile Relate ApS medfører erhvervelse af dokumentation til brug for 2-vejs kommunikation til diverse teleoperatører, og denne dokumentation er fortrolig, indeholdende tekniske koder og må ikke benyttes i andre sammenhænge. Ved ophør af abonnement hos Mobile Relate ApS, forpligter kunden sig til at afinstallere/slette fremsendt materiale.

1.4 Scripts & Programmer:
Ved API abonnementer kan kunden afvikle SMS og MMS-tjenester via 4-cifrede koder, og kræves installation af scripts/programmer vil Mobile Relate ApS løbende vurdere funktionen af scripts/programmer, som eventuelt kan belaste serveren eller forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet, kan Mobile Relate ApS til enhver tid fjerne disse scripts/programmer. Dette vil dog normalt foregå i samråd med ophavsmanden.

1.5 Ansvar:
Det er kundens eget ansvar, at lovligheden af det på Mobile Relate ApS’s servere lagrede materiale følger den danske lovgivning samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet. Mobile Relate ApS fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder, uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos Mobile Relate ApS.

1.6 Ændring af forretningsbetingelser & priser:
Mobile Relate ApS forbeholder sig ret til løbende at ændre de gældende forretningsbetingelser. Ændringer i forretningsbetingelserne vil blive offentliggjort på Mobile Relate ApS´s hjemmesider. Prisændringer vil blive meddelt med 30 dages varsel, ligeledes via hjemmesiden. Prisændringer vil træde i kraft for alle kunder ved fornyelse af ny periode, medmindre andet er aftalt.

1.7 Kontakt fra Mobile Relate ApS
Som kunde eller testkunde accepterer man at Mobile Relate ApS må kontakte kunden pr. sms og email. Ved kontakt til Mobile Relate ApS kan dette fravælges.

_____________________________________________________________________________________________

2.0 Særlige betingelser vedrørende keywords

2.1 Registrering af keywords
Ved bestilling af keyword erklærer kunden, at keywords ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning. Mobile Relate ApS foretager bestilling af keyword umiddelbart efter registreret indbetaling. Kundens keyword vil være aktivt indenfor 24 timer på hverdage.

Hvis ikke andet er angivet i bestillingen, bliver keywordet ved registrering peget mod Mobile Relate ApS’s webservere, klar til brug for kunden. Ved fejlbestilte keywords tilbagebetales registreringsgebyret ikke, dog kan keywordet ændres til andet. Dette er ikke gældende, hvis Mobile Relate ApS har foretaget fejlen – her vil registreringsgebyret udlignes med køb af det korrekte keyword.

2.2 Årligt gebyr for keywords:
Keywords der bestilles enten enkeltstående, i kampagnesammenhæng eller via rabatordning inkluderer altid 12 måneders drift. Det påhviler kunden at opsige keywords inden 30 dage før fornyelse.

Betalt årsafgift giver registranten ret til løbende at få ændret i databaseoplysninger om keywordet uden yderligere betaling, herunder f.eks. skift af navneservere eller ændringer i selskabs- eller personoplysninger. Keywords kan ligeledes flyttes fra konto til konto, så længe Mobile Relate ApS ikke har registreret nogle ubetalte regninger. Første årsafgift er betalt forud gennem registreringsgebyret til Mobile Relate ApS. Manglende betaling af årligt gebyr for keywords medfører midlertidig lukning af keyword, og genåbning vil koste kunden 500,00 DKK.

_____________________________________________________________________________________________

3.0 Særlige betingelser vedr. SMS&MMS-gateway

Enhver anvendelse af Mobile Relate ApS SMS & MMS-tjenester sker på de til enhver tid gældende vilkår i henhold til de generelle forretningsbetingelser, som abonnenten har accepteret ved aftalens indgåelse med Mobile Relate ApS. I det tilfælde Mobile Relate ApS har fremsendt en faktura der dækker drift, anses det uanset om kundens underskrift foreligger, som accept af disse betingelser, hvorfor ny periode fornyes automatisk medmindre opsigelse har fundet sted.

3.1 Ansvar & Drift:
Mobile Relate ApS er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill, tab i forbindelse med betalingsoverførsler, tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning af hjemmesiden eller anden lignede følgeskade i forbindelse med anvendelsen af systemet eller tab som følge af manglende funktioner i systemet, uanset om Mobile Relate ApS har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om Mobile Relate ApS kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.

Mobile Relate ApS er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder lovforskrifter myndighedsforanstaltninger eller lignende, svigtende strømforsyninger, svigtende telekommunikation, brand, røgskade, eksplosion, vandskade, hærværk, indbrud, terror eller sabotage, strejke, lockout, boykot eller blokade. Dette gælder, selv om Mobile Relate er part i konflikten, og selv om konflikten kun rammer dele af Mobile Relate ApS´s funktioner. Mobile Relate ApS tilstræber, at systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet året rundt. Mobile Relate ApS er dog berettiget til at afbryde driften, når vedligeholdelse eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt. Driftinformation kan altid ses online på hjemmesiden, samt der bliver udsendt e-mails ud, såfremt der konstateres længerevarende driftsnedbrud.

3.2 Vedr. debitering af slutkunder og forbrugere:
Mobile Relate ApS SMS & MMS-gateway understøtter debitering af mobilkunder, hvilket medfører der udføres transaktioner og trækkes penge direkte hos mobilkundernes mobilregning. Disse transaktioner medfører direkte opkrævning hos mobilkunderne.

3.3 Særligt for API-tjenester
Det er til enhver tid kundens eget ansvar at overholde lovgivningen og skønnes en tjeneste som overtrådt fra 3. part – herunder Forbrugerombudsmanden, Teleankenævnet, operatører eller sms-gateways vil kundens konto blive lukket øjeblikkeligt. Adgang til Mobile Relate API betyder kunden har fuld frihed til at udvikle egne applikationer og derved kan udsende SMSer til valgte numre. Mobile Relate ApS fraskriver sig enhver form for ansvar for kundens handlinger uanset årsag. Det er kundens fulde ansvar at udleverede adgangskoder forbliver kundens ejendom og ikke videregives til samarbejdspartnere, webbureauer, systemudviklere uden særlig instruks. Det anbefales at ændre koderne på API opsætning efter endt arbejde.

_____________________________________________________________________________________________

4.0 Særligt for grafisk design og programmering

4.1 Design og programmering:
Alle webdesign og programmeringsopgaver udføres i overensstemmelse med god programmeringsskik. Mobile Relate ApS kan dog aldrig drages til ansvar overfor kundens eventuelle direkte eller indirekte tab som følge af det leverede. Samtlige leverede opgaver er med tidsubegrænset brugsret, men må dog ikke uden Mobile Relate ApS´s accept kopieres til hverken tredje part eller til eget brug.

_____________________________________________________________________________________________

5.0 Særligt for platformsleje & hosting

5.1 Abonnement:
Abonnementer er underlagt Mobile Relate ApS’s normale forretningsregler dog med undtagelse af løbetiden/opsigelse. Løbetiden er 3, 6 eller 12 måneder og forudfaktureres for ALLE abonnementer. Opsigelse skal ske skrifteligt senest en måned før udløb af den aftalte abonnementsperiode. Indsendes en opsigelse efter fornyelse har fundet sted er fakturaen gyldig og skal betales af kunden. 30 dages opsigelse betyder at forløber abonnementet fra 1. januar 2008 – 30.5.2009 og opsigelse finder sted skriftligt fra kunden 15. december 2009 skal denne faktura betales.

5.2 Ansvar & drift:
Det er kundens eget ansvar at lovligheden af det på platformen lagrede materiale, følger den danske lovgivning samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet. Mobile Relate ApS fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos Mobile Marketing Scandinavia ApS.

Det er Mobile Relate ApS’s ansvar, at hardware er funktionsdygtigt. Påbegyndelse af fejlretning tilstræbes igangsat, så snart Mobile Relate ApS er bekendt med fejlen. Alle fejl skal meldes skriftligt via e-mail til Mobile Relate ApS – support via e-mail support@mobilerelate.com.

5.3 Backup:
Backup af software og transaktioner sker dagligt og opbevares på 2 eksterne lokationer. Medmindre andet er aftalt, vil backup kunne gendannes 7 dage tilbage.

_____________________________________________________________________________________________

6.0 Særligt for mobile koncepter og moduler

6.1 Abonnement
Såfremt kunden har fået udviklet et totalt mobilkoncept eller specialmodel, gælder visse regler for markedsføring og salg af dette til eksterne kunder. Særligt udviklede moduler baseret på Mobile Relate ApS´s kunders særlige ønsker må på ingen måde sælges eller videredistribueres til andre projekter eller kunder medmindre Mobile Relate ApS har givet særligt samtykke til dette, og der kan endvidere være tidsbegrænsning på.

6.2 Formål:
Det er formålet med udvikling af særlige ønsker og moduler, at udbrede interessen for mobile kampagner generelt, og det er Mobile Relate ApS interesse at sørge for kunden får en god oplevelse. Koncepter må på ingen måde kopieres eller distribueres uden særligt samtykke, men i visse tilfælde vil ekslusivitet kunne blive aftalt mellem parterne.

6.3 Retningslinier:
Det påhviler kunden at sætte sig ind i regler og lovgivning og specielt Rammeaftalen om indholdstakserede tjenester, før ethvert koncept lanceres overfor forbrugeren. Markedsføringsloven er ligeledes en lov der skal overholdes. Relevant link: www.teleindustrien.dk

6.4 Dataejerskab:
Ved abonnementsleje af et slutkundeprodukt eller abonnementsleje af forhandlerløsning hos Mobile Relate ApS, genereres der et vis kendskab til brugen af det mobile medie samt forbrugernes adfærd, og indholdsmæssigt vil der blive genereret en bruttomomsætning som forventes holdt fortroligt. Da der er tale om transaktioner der er genereret af Mobile Relate  Platformen, med beskyttet kildekode, forbliver ejerskabet af disse data hos Mobile Relate ApS. Disse er lagret hos Mobile Relate ApS i den periode hvor abonnementet opretholdes. Ved opsigelse eller lukning af et sådanne abonnement, slettes disse sider fra Mobile Relate ApS’s systemer og det vil ikke være muligt at reetablere indholdet senere. Det er derfor vigtigt at kunder selv sørger for at kopiere evt. tekst m.m. inden disse sider slettes.

6.5 Ansvar og drift:
Det er kundens eget ansvar, at lovligheden af det lagrede materiale i de tekniske integrationer følger den danske lovgivning, samt overholder skrevne regler omkring mobile indholdstjenester. Se mere på www.rammeaftalen.dk

Det er kundens eget ansvar at overholde Mobile Relate ApS’s forretningsbetingelser. Ethvert brud på disse vil blive betragtet som misbrug og medføre øjeblikkelig lukning af abonnement, uden mulighed for tilbagebetaling af forudbetalt leje. Mobile Relate ApS er ikke ansvarlig for kunders kampagner i diverse medier eller ved brugen af Mobile Relate Platformen. Telebranchen har visse regler der skal overholdes og disse regler ændres fra tid til anden og det kan have omfattende konsekvenser for igangværende kampagner. Mobile Relate ApS bestræber sig på at holde alle kunder og forhandlere opdaterede, i takt med disse ændringer. Det kan i ekstreme tilfælde betyde at der uden varsel bliver udviklet nye funktionaliteter og features i platformen uden kunden har indflydelse.